Lektørudtalelse

Jasmin Marie Antoinette Stalke går i sjette klasse i en landsbyskole i det vestlige Canada. Hun er den ældste i en børneflok på syv og bor på familiens gård/skrotlager, hvor livet levesnærmest nybyggeragtigt til akkompagnement af et tv, som er tændt uafbrudt. Kravene fra både hjem og skole bliver uoverstigelige, og stærkt inspireret af et digt om sigøjnersken Meg Merrilies (afJohn Keats; gendigtet i bogen) forlader Jasmin hjemmet for at blive ét med naturen. En eftersøgning vanskeliggøres af et naturkatastrofelignende uvejr, og den afkræftede, men viljestærke pigereddes og restitueres af et ensomt boende kunstnerpar, som også sørger for at fremtiden kommer til at tegne lys. Romanen er domineret af den omfangsrige detaljerede beskrivelse af de forskelligefaser af Jasmins ophold i naturen, relateret til digtets enkelte strofer. Personskildringerne er dækkende uden at have de store nuancer; sproget er grundigt gennemarbejdet og bærer kun få stederpræg af oversættelse. Ganskelansomt tager handlingen fart, og den tålmodige læser (pige, ca. 6. kl.) vil kunne glæde sig med Jasmin over bl.a. styrkelsen af selvtilliden