Lektørudtalelse

Forfatter: Kristian Nielsen

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Sommerferien er ved at være slut. Tommy småkeder sig og er lidt sur på sin far, der har lovet at hjælpe ham med at bygge en robåd, men som ikke kan. Så møder han Camilla, som kommer sejlendened ad åen på en hjemmeflikket tømmerflåde. Tommy kommer med på flåden, og de to børn får nogle dejlige dage som søfarere på mølledammen og åen. Uden at vide det - og uden at opsøge det - deltagerde i opklaringen af et kunsttyveri fra Aalborg Kunstmuseum. Tommy er en gennemsnitsdreng fra en gennemsnitskernefamilie, mens Camilla, der bor hos sin bedstefar, fordi hendes forældre er turnerenderockmusikere, er noget af en Pippi Langstrømpe-type med en frodig fantasi. Titlen henviser til fortællingens 'skurk', som det først lykkes de to børn at vippe i mølledammen og som til slut visersig at være kunsttyven. Omslaget viser i karakteristisk Kirsten Hoffmann-streg kontorchefen i mølledammens mudrede vand, mens Camilla og Tommy leende ser til. Det er en letlæst bog fortalt i etletflydendehverdagssprog med let stigende spænding, der først udløses på bogens sidste sider. Foruden at fortælle en underholdende historie med en vis grad af spænding kommer forf. også lidt indpå sociale forhold i Danmark uden dog at gå i dybden eller tage stilling. Højtlæsning 2.-3. kl., selvlæsning fra slutn. 3.kl./beg. 4.kl