Lektørudtalelse

Forfatter: Ejler Hinge-Christensen

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Gustava Brandt har selv foretaget et udvalg af noveller, af hvilke de fleste er hentet fra Stof og Der er æg i mit skæg, en enkelt er fra Ateliers og Manden ved døren har tidligere været offentliggjort i Gyldendals Magasin. Da novellesamlingen Stof er en konsekvent videreførelse af mange temaer fra både Der er æg i mit skæg og Ateliers, kan det næppe undre, at dette udvalg fremstår med en sjælden homogenitet. De enkelte noveller føjer sig smukt til hinanden, og samlingen giver et godt tværsnit af den måske mest spændende periode i et af moderne dansk litteraturs største forfatterskaber