Lektørudtalelse

Forfatter: Erik Boas Pedersen

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Det tidligere røverpar, David og Regitze fra Røverne i Rold (1988) har levet et anstændigt og stilfærdigt husmandsliv i mange år og fået både børn og børnebørn. Da en røver igen begynder at husere i Rold Skov, beder politimesteren i Hobro David om at være behjælpelig med at fange ham. Det betyder indledningen på en sindrigt udtænkt, men veltilrettelagt og velturneret røverhistorie, hvor den stille humor og den sproglige underfundighed smukt spiller op til det ydre dramatiske forløb. Undervejs suppleres med et fint tidsbillede anno 1901, der bl.a. karakteriseres gennem et herligt ironiskkærligt portræt af forfatteren Herman Bang, som David møder på en togrejse og bliver ven med. Der er en del referencer til handlingen i Røverne i Rold, og adskillige af personerne eller deres efterkommere fra den bog dukker op igen. Således er en ny udgave af David, (søn af røveren Ribaldus, eller var det Anton?), med til at sikre identifikation hos læseren. Også Roald Als hører med sin smukttegnede, dramatiske forside til gengangerne fra den første røverbog. Velegnet til oplæsning fra ca. 4. kl., selvlæsning fra 5. kl