Lektørudtalelse

Forfatter: Henrik Wendt

Forfatteren opstiller i det første kapitel seks ledelsfunktioner en god leder skal beherske: 1) formulering af mål 2) organisation 3) motivation 4) udvikling af medarbejdere 5) kommunikation 6) evaluering og analyse. "Men der er en ting jeg ikke forstår", siger Peter Plys, "Det handler altsammen om "hvad". Men det er "hvordan", som jeg har problemer med". Og når man er en lille bjørn ganske uden forstand, kræver det resten af bogen at forklare hvordan det skal gøres. Eksemplerne og illustrationerne er hentet fra de originale Plys fortællinger, og i de samtaler Plys fører med forfatteren, opdager læseren, at ledelse har sit udgangspunkt i den virkelighed, vi lever i. Hvadenten det foregår i Hundrede Meter Skoven, når man falder i sin egen elefantdyrsfælde, eller som leder af en moderne virksomhed langt fra Ninka Ninus' hule. Kort og godt: det er ledelse uden teoretiske management teorier. Og hvis man læser den grundigt nok, kan man måske besøge Uglen sammen med Jacob og blive en V.I.B. (virkelig indsigtsfuld bjørn). Bogen rummer kvaliteter nok til at blive en klassiker, måske en højt-læsnings-godnat-slapaf-historie for alle som-elsker-plysbjørne ledere