Lektørudtalelse

Fra medierne ved vi, at Mogens Frohn Nielsen ofte har en anden opfattelse end den, der hersker på bjerget. I Ligbærerlauget benytter han romanformen til at ironisere og være satirisk over for dele af det danske velfærdssamfund. I byen Skandelse hører fortælleren om et ligbærerlaug, som bl.a. tager sig af medlemmernes begravelse på en noget anden måde end den gængse, og han sætter sig for at finde ud af historien om ligbærerlauget. Vi får præsenteret en lang række af byens agtværdige medborgere, specielt en gruppe på 4, som holder til på deres stamværtshus, hvor de bogen igennem fortærer en bunke af både fast føde og det mere flydende. De er i oprør over, at kommunen vil lukke nogle ældreforeninger, som betyder, at byens ældre stort set klarer sig selv, og at de derfor ikke har brug for det, som forfatteren kalder problemløserne. En af Ligbærerlaugets opgaver bliver at finde på beskæftigelsesprojekter for de kommunale problemløsere for at holde dem beskæftigede og dermed lade de ældre være i fred. Hvad der er sjovt for en, er det måske ikke for andre, personligt synes jeg, at humoren og satiren er noget anstrengt også på grund at et meget salvelsesfuldt sprog, som gør læsningen tung