Lektørudtalelse

Henrik Andersens to tidligere romaner De skyldfri (1995) og Gensyn med Kap Farvel (1996) har fået blandede anmeldelser. Det samme vil være tilfældet med hans nyeste roman om Socialdemokratiets interne opgør i 90'erne. Den socialdemokratiske toppolitiker og statsministerkandidat Jens Lundberg (læs Svend Auken) mister posten som partiformand. Efter en barndom og ungdom tæt på de politiske magtkampe forsøger hans søn at nå det mål, faderen ikke nåede. Bogen tegner derved et fiktivt billede af Socialdemokratiet, som det kunne være gået efter Aukens fald. De kendte politikere nævnes ved fornavn, og eftersom bogen tager udgangspunkt i faktiske begivenheder, kan den læses som nøgleroman. I lighed med forfatterens forrige bog er denne inddelt i tre dele, og som i denne er et hovedtema forholdet mellem en fraværende far og sønnens savn. Romanen er velskrevet og indeholder adskillige fine detaljer, men den savner alligevel nerve til at fastholde mange læsere. Fremstillingen af de politiske begivenheder bliver let tør, og de mest interesserede læsere vil findes blandt læsere af politiske romaner. Fagligt er magtkampen bl.a. beskrevet i Erik Meier Carlsens Plads for dem alle? (1992) og i Lasse Ellegaards I rosens favn (1996)