Lektørudtalelse

Hvor forfatteren i Bridget Jones' dagbog spidder den britiske storby-middelklasse, samlivs- og rolleproblemer, tages der her fat på større og tungere sager, men på samme kærlige, virkelighedsnære og aldeles skånselsløse facon. Rosie var engang sekretær i PR-brancen, forelskede sig i en opblæst og sexet nar og lærte en masse berømtheder at kende. Hun ender ad sære veje som administrator i en afrikansk flygtningelejr og sidder her 4 år efter og ser en hungerkatastrofe nærme sig uden at kunne råbe beslutningstagerne op. Hun tager så tilbage til London for at skaffe hjælp via sine daværende bekendte, og nu starter så den barokke forestilling for fuldt udtræk. Her er alle udgaverne: kulturimperialsterne, dem, der er bange for at blive det, så de ender i den modsatte grøft, dem, der kun tænker på sig selv af selviskhed, dem, der gør det af dumhed, - for bare at nævne nogle enkelte. Hun tager til Afrika med hele cirkus'et, og historiens slutning er helt forrygende, - grov, morsom og gribende. Underholdning med pointe! Læs den! - og lån den ud.