Lektørudtalelse

Forfatter: Anne Grete Jacobsen

Danielle Steel behøver vist ikke mange ord med på vejen, enten sluger man alt, hvad hun skriver, eller også afviser man det som værende rent trivi og banalt. Først går hovedpersonerne så grueligt meget igennem, inden kærligheden til sidst sejrer, og de to får hinanden. Denne roman, som stammer fra 1991, er ingen undtagelse. Bill Thigpen er forfatter til den mest populære fjernsynsserie i amerikansk fjernsyn, men denne succes har kostet ham dyrt, da hans kone har forladt ham og taget deres 2 drenge med sig. Adrienne Townsend har succes med sit arbejde ved tv-avisen ved et af de store fjernsynsselskaber, hun er gift med Steven, som har gjort karriere inden for reklamebrancen. Det er et lykkeligt ægteskab indtil den dag, hvor Adrienne må fortælle Steven at hun er gravid. Han har aldrig lagt skjul på, at han ikke vil have børn, og han forlanger at Adrienne skal have foretaget en abort ellers vil han forlade hende. Men det vil hun ikke, han forlader hende, og så møder hun Bill i et supermarked. Som andre også har påpeget kan D. Steel skrue et romantisk kærlighedsdrama sammen, men personligt finder jeg denne lidt for lang og forudsigelig, og så blev jeg altså irriteret på Adrienne fordi hun så længe blev ved at holde på egoisten Steven