Lektørudtalelse

Efter en pause siden 1997 kommer her en ny roman af Cecil Bødker. Det er en dejlig, varm fortælling med et budskab, og personer og handling, man må acceptere uanset sandsynlighed, lidt ligesom i Silas-bøgerne. Fortælleren er Siffrine, datter af husmandssønnen Jost og sigøjnersken Shiba - rødhåret og sortøjet - og den starter allerede da hun bare var den erotiske gnist mellem dem på et sommerbal. Josts mor, den "grundmurede" husmandskone med de store ambitioner og de hede ønsker om at markere sig pænt i samfundet og føje mere til noget, har skurkerollen i dette eventyr om os og de fremmede, om vores værdier, om hvilket arbejde, der er bedst: det lønnede eller husarbejdet, om hvorfor man absolut skal have mere, end det man har brug for. Men hovedbudskabet er tolerance - over for de fremmede, dem med en anden kultur, over for de, der ser anderledes ud, og de der har andre evner - kan gå på vandet og læse i hænder. Bogen er skrevet af en virkelig fortæller og sprogskaber, og man nyder historien og accepterer gerne at blive belært