Lektørudtalelse

Forfatter: Kent Skov

Biografi om digteren og musikeren Benny Andersens liv kronologisk beskrevet fra de tidligste barndomsår til nutiden. Interviewportrættet er bygget op omkring en række samtaler mellem forfatteren HM og Benny Andersen, der fokuserer på Andersens liv og person. HM henter supplerende stof med samtaler med Andersens familie - primært lillebroren Erik - og den nærmeste litterære og personlige omgangskreds: Møllehave, Niels Barfoed, Brostrøm, Peter Abrahamsen, Henning Carlsen, Dissing m.fl. Hændelser, synspunkter og levnedsbeskrivelse veksler således i en varieret strøm og synsvinkelskift bogen igennem suppleret med citater fra artikler i blade og aviser. Det kan indimellem være lidt svært at gennemskue, hvem der fortæller hvad, og man kan godt savne en smule kritisk distance eller dybdeboren fra HM's side, fx i forhold til de "dæmoner", som nævnes ofte, men ikke analyseres, og som angiveligt har haft så stor betydning for det digteriske drive hos den blufærdige Andersen. Der er tale om et loyalt portræt af en sympatisk digter suppleret med nogle udmærkede private fotos. Der findes flere forfatterskabsanalyser fra de senere år, fx antologien Månens mærker fra 2003