Lektørudtalelse

Forfatter: Bent Birk Kristensen

Robert B. Parkers kønne privatdetektiv Sunny Randall har tidligere været hovedperson i En æressag fra 2000. Sunny's privatliv er rodet og konfliktfyldt, men hun har tæt kontakt til sin eksmand, som nu skal giftes, og hun bor sammen med hunden Rosie. Sunny involveres i en sag, hvor hun af en ung kvinde, Sarah Markham, bliver bedt om at finde frem til Sarahs biologiske forældre, da hun ikke tror, at hun er vokset op hos sine virkelige forældre. Sunny begynder at efterforske sagen samtidig med, at hun har sine jævnlige besøg hos sin psykiater for at få styr på sit liv. Det viser sig, at Sarahs fornemmelser er rigtige, men inden vi når så vidt, forsøger nogen med alle midler inklusive mord, at standse Sunnys efterforskning. Afdækningen af sagens rette sammenhæng indeholder en pæn portion action og ligefrem mainstream underholdning, men uden den store dybde og kvalitet i forhold til andre bøger i genren