Lektørudtalelse

Året er 1915, den rige bankier Wittgenstein har 2 sønner og 2 døtre, ældste datter, Beata, er faderens foretrukne, hun er stille, køn og intelligent. Men det med uddannelse til piger, mener faderen er noget pjank. Næh, et godt arrangeret ægteskab, dét ved man, hvad er! Da hun på en familieferie møder en fransk officer og forelsker sig i ham, ændres hendes liv for altid. Begge de unge bliver forkastet af deres familier, der er krig mellem landene, og fremfor alt: Beata er jøde og det er Antoine ikke. De når at få et lykkeligt familieliv sammen, Beata når at forliges med sin mor, før 2. verdenskrig bryder ud og med den jødeforfølgelserne. Herfra er hovedfiguren Beatas datter Amadea, hun får en meget spændende og dramatisk skæbne, der nærmest ligner en blanding af Familien Trapp og de første bind af Pigen med den blå cykel. Igen må jeg konstatere, at det er dialoger, der mangler i denne forfatters bøger. De opremsende beskrivelser af personernes udseende, humør og omgivelser keder i det lange løb, så snart personerne får eget liv i historien, taler, tænker og handler, så glider fortællingen meget bedre. For det er en god historie, Danielle Steel fortæller her, det er bare en skam, hun ikke oftere tillader sine personer at "træde ud af papiret". En fortørnet læser skrev iøvrigt på Amazon.com, at der var alvorlige fejl i beskrivelserne af de jødiske ritualer