Lektørudtalelse

En fortsættelse af Kunsten at græde i kor, 2002. Faderen, den tyranniske købmand, kaldet Mælkemanden, har nægtet at se sine børn, efter de skandaler der udfoldede sig i den lille sønderjyske landsby. Allan, som har slået sig ned i København, og ernærer sig som forfatter, får besked på, at faderen er død. Han ved ikke, hvordan han skal gebærde sig i sådan en situation, så han sender en buket, hvor der på kortet står "Med venlig deltagelse". Så inviterer moderen ham og den skizofrene søster Sanne til at komme til barndomshjemmet, efter ni års udelukkelse, for nu er den gamle tyran jo død og vejen er banet for en familiesammenkomst, og det bliver en både rørende, gribende og meget absurd sammenkomst. Moderen, Margrethe er i firserne, og ser helst den brogede fortid bag sig, men det gør Allan ikke, han insisterer på at grave i faderens død. Var den nu så naturlig, eller var der nogen der slukkede for respiratoren? Allans forsøg på at grave i fortiden afstedkommer en del absurde scener, hvor Allan fremstår som et forvirret menneske, som ikke kan overskue situationen, mens Margrethe forsøger at glemme så meget som muligt, men var der ikke noget suspekt ved Mælkemandens død, som ønskes velkommen af mange af landsbyens beboere? Sort humor, absurde optrin, men også et hudløst portræt af Allan En flot og medrivende roman, helt på omgangshøjde med Kunsten at græde i kor