Lektørudtalelse

En skæbnefortælling a la Virkelighedens verden, hvor forfatteren i en moden alder beretter om sin livslange kamp for at bryde den negative sociale arv. Hendes baggrund er barsk. Groft omsorgssvigtet af sin psykisk syge mor, en fraværende alkoholiseret far, ophold på flere døgninstitutioner, gravid som 17-årig med en narkoman, et vanskeligt voksenliv præget af for meget alkohol og en evne til at falde for mænd, der svigter hende. En skæbne hun deler med flere kvinder, men hun skiller sig ud ved sin ukuelige livsvilje. Trods mange forhindringer lykkes det hende at få en uddannelse og skabe et nogenlunde trygt hjem for sine tre børn. En kvinde man må respektere. At skrive bogen har uden tvivl haft en terapeutisk funktion, men jeg synes ikke, historien løfter sig over privatsfæren. Hun har meget på hjerte, men det kniber med at strukturere det. De få reflekterende afsnit drukner i detaljer, og sproget er noget abrupt og skæmmes af en anderledes tegnsætning. Bogen vil næppe appellere til en bredere kreds end hendes børn, som bogen er tilegnet, og måske kvinder med samme baggrund