Lektørudtalelse

Sjakalen udkom i 1971, og vil altid være den roman, der nævnes i samme åndedrag som forfatterens navn, hvad forsiden på Afghaneren da også gør, men den kommer slet ikke op i nærheden af den, synes jeg. Her drejer det sig om en kommende al-Qaeda terroraktion. Mod alle odds lykkes det de vestlige magter, med USA og England i spidsen, at få plantet en vesterlænding i al-Qaeda for at forsøge at afsløre aktionen. Den tidligere elitesoldat, Mike Martin har mellemøstlige aner og taler perfekt arabisk. Han optages i terrororganisationen ved at udgive sig for en af de islamister der sidder fængslet i Guantanamo. Nu gælder det om at holde Mike under cover og også forhindre, at den han udgiver sig for får kontakt med omverdenen. Det viser sig, at én terroraktion blot er et skalkeskjul for en endnu værre, og jeg tør godt røbe, at den forhindres. Der er mere nutidshistorieskrivning end spændingsroman over historien. Spændingen dukker kun op i korte glimt mellem bl.a. beskrivelserne af et oprindeligt moderat Afghanistan som under Taleban forvandles til den allerstrengeste islam-stat med lukning af alle pigeskoler etc. Det er naturligvis rystende og spændende læsning i sig selv, men fortælles så relativt kortfattet, at også denne største del af bogen bliver lidt overfladisk. Jeg synes, bogen mangler rigtig suspence, men den skal nok blive læst af forfatterens (mandlige) læsere