Lektørudtalelse

Forfatter: Bent Birk Kristensen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Interesserede i Irak-krigen og problemstillinger om danske udsendinge får i denne bog et fint indblik fra en person i forreste led igennem 2 år

Beskrivelse

Forfatteren var i 2004-2005 udsendt til Irak som rådgiver for den danske regering. I bogen skriver han bl.a. baseret på dagbogsnotater om sine oplevelser. Det gælder både om hverdagen i Bagdad og tilværelsen som udsending, men også om hvordan den danske centraladministration fungerer i krisesituationer som Irak-krigen. Endvidere om hvor svært han har haft det med at vende tilbage til en normaltilværelse igen bl.a. på baggrund af manglende støtte til at bearbejde de voldsomme oplevelser han har været ude i, og som kostede en psykisk nedtur. En velskrevet, men lang bog som kunne have vundet ved en lille opstramning

Sammenligning

En dansk embedsmand beskriver for første gang personligt Irak-krigen set indefra

Samlet konklusion

Udover at bogen har været en slags personlig terapi for Claus Gade Sørensen er der tale om en aktuel og velskrevet personlig bog om hans oplevelser som udsending under Irak-krigen, det danske embedsmandsværks virkemåde, og den nedtur han fik efter hjemsendelsen