Lektørudtalelse

Forfatter: Finn Windfeldt Hansen

Anvendelse/målgruppe/niveau

For alle med en svaghed for Anders, Uffe og Venstre i særdeleshed og dansk politik i almindelighed. En journalistisk rejse gennem det seneste tiårs succes i dansk politik: Venstres opstigen til og tilsyneladende forbliven på magtens tinde. En "Christiansborg-beretning" med bred appel som omslagsbilledet, Fogh ombejlet af journalister, formidler fint

Beskrivelse

Forfatteren, journalist v/Weekendavisen, afdækker Venstres forvandling fra gammelt, støvet landboparti til et moderne strømlinet, tjekket parti hvor gallupundersøgelser, fokusgrupper o.a. markedsanalyse determinerede hvor man skulle placere sig politisk. HM har interviewet til højre og venstre, for den politisk velorienterede læser er meget kendt i forvejen. Bogens fortjeneste er imidlertid at den sammenfatter og kortlægger et bevidst, langsigtet strategiskift. Den perspektiverer politiske forløb, også med sans for det biografiske. HM sætter fint ord på, og bogen er bestemt ikke uinteressant læsning. Letlæst og rækker frem til efter valget november 2007

Sammenligning

Der er meget: fx Anne Sofie Kraghs Fogh-biografi fra 2004. I 2007 udkom en bog om Claus Hjort, strategen bag det nye Venstre, og Uffe Ellemann skrev Vejen jeg valgte tidligere i år. Anden nyere litteratur om dansk politik og/eller politikere har også berøringsflader til nærværende bog

Samlet konklusion

En journalistisk afdækning af hvordan et gammelt dansk parti der vælger at gå nye veje og tage nye metoder i brug, når sine mål. En bog om et parti der så at sige "genopfandt" sig selv