Lektørudtalelse

Forfatter: Beth Høst

Anvendelse/målgruppe/niveau

"Noget med indhold" kunne ønsket være, hvis jeg fandt denne roman frem til en låner, "psykologiske skildringer", "realisme på dansk" kunne være andre betegnelser

Beskrivelse

Forfatteren er født i Norge men opvokset i Danmark, har en socialrådgiverbaggrund samt forskellige terapeutuddannelser. Dette er hendes skønlitterære debut, og det kan straks slås fast, at hun kan sit håndværk. Helbek fortæller en knugende historie om den lille pige, Ragna, der fra starten afvises af sin mor. En mor, der dog kræver at have magt over pigen og adgang til at skalte og valte med hendes liv. Som voksen har Ragna slået sig ned i Århus med et uafsluttet studie, en kærlig mand og en lille søn. Og lidt for tæt på Franshesca, hendes biologiske mor. Alt i Ragnas liv bliver slået i stykker, og det er kun i allersidste øjeblik, at hun finder tilbage til livet. Tilbage til sine elskede plejeforældre, hvor hun sværger at ville se på alt det gode i tilværelsen. Helbek har tegnet et uhyggeligt portræt af Franshesca, næsten skarpere end af hovedpersonen, hun er samtidig uhyggelig realistisk, den slags der med ultimativ egoisme kan ødelægge sine omgivelser

Sammenligning

Både problemstillinger og miljø ligner lidt Kampmanns serie om familien Gregersen

Samlet konklusion

Historien lægger ud som en fabulerende skæbneskildring for så at skifte kurs over til noget skarpt socialrealistisk. Der er gode dialoger, reelle portrætter og en god historie