Lektørudtalelse

Forfatter: Kirsten Katholm

Anvendelse/målgruppe/niveau

Hobbybog for børn og voksne, der kan arbejde sammen om at dyrke eksotiske planter i vindueskarmen

Beskrivelse

I bogen fortæller forfatteren om at dyrke sine egne eksotiske planter hjemme i vindueskarmen eller i havestuen ved at plante en kerne. I forordet beskrives hendes udgangspunkt, som er hendes egne eksperimenter, oplevelser og nydelse ved at plante en kerne, vente på den spirer og så følge dens vækst til den duftende blomstring. Bogen beskriver først udvælgelse af kerner, urtepotter, plantning, vanding og gødning. Dernæst følger enkelte afsnit om at plante kerner fra citroner, appelsiner, grape, avocado, dadler m. fl. Den slutter med et efterord, der indeholder en opfordring til at gå i gang med at plante kerner, fordi det er livsbekræftende at se de små planter langsomt vokse frem. Bogen indeholder farvefotografier af planter og frugter og et register

Sammenligning

I 2006 udkom J.M. Gundersen: Eksotiske planter : nye ideer til din have, som er en vejledning til voksne om dyrkning af eksotiske planter i udendørs haver

Samlet konklusion

Bogen rummer fakta om og personlige oplevelser ved dyrkningen af eksotiske planter. Den fortælles i et let tilgængeligt sprog og er en begyndervejledning til et emne som helt sikkert vil være populært hos både børn og voksne