Lektørudtalelse

Anvendelse/målgruppe/niveau

Mange og meget forskellige læsere sætter i de seneste år pris på at tage fat i klassikerne, med denne nyoversættelse af Camus (i anledning af halvtredsåret for hans død) er der en fin mulighed. Læsere, der helt overordnet søger litteratur, karakteriseret ved smukt og særegent sprog, finder også en perle i denne lille bog

Beskrivelse

Bogen udkom i 1956 på fransk, mit bibliotek har en tranebogsudgave fra 1985, men den var da udlånt, interessen for forfatteren kan være på vej op. Dog nok ikke som i romanens hjemland, som skal have genopdaget Camus som en kilde til forståelse af et komplekst samfund. Camus mestrede mange stilarter, her oplever man en strømmende monolog, en enetale til en navnløs makker. Hovedfiguren, Jean-Baptiste Clamence, tidligere parisisk society-jurist, fortæller om sit liv, scenen er hovedsagelig sat i en bar i Amsterdam. Det er en beretning om et overfladisk liv, et orkestreret liv, hvor han skifter fra rolle til rolle. Egentlig flygter han fra en situation, hvor han undlod at engagere sig og hjælpe, og hertil bruges sproget på sjælden suveræn vis. Hvad er frihed? Hvad er det frie valg? Eksisterer det? Har han været fanget af det fatale svigt tidligere?

Sammenligning

En ældre avisartikel henledte min opmærksomhed på Adriaan van Dis : Vandreren, som også handler om skift af rolle og om at hjælpe medskabninger

Samlet konklusion

Smuk nyoversættelse af en uomgængelig klassiker