Lektørudtalelse

Forfatter: Rikke Skuldbøl Jakobsen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Ny ungdomsroman i Hjerteserien som er relevant fra 14 år. På forsiden skildres bogens hovedperson som bogstaveligt talt, og fint i tråd med temaet, går planken ud

Beskrivelse

Blinde Julie opfører sig eksemplarisk, har altid styr på lektierne og hygger sig hver aften med forældrene. Det er hun træt af. Da Julie skal på sommerlejr, og forældrene samtidig skal på ferie, beslutter hun sig for, at det skal være slut. Hun melder afbud til sommerlejren og udfærdiger en liste indeholdende vilde ting, hun vil prøve. Da hun stifter bekendtskab med Jomar, indviljer han i at hjælpe hende med at komme igennem listen. Men Jomar er ikke den person, han giver sig ud for. Trods bogens mange sider er den hurtigt læst. Sproget er let flydende og nemt at gå til. Forfatteren er norsk og i Danmark kendt fra bøgerne om "Pitbull-Terje"

Sammenligning

Temaet kunne ligeså vel have været behandlet i Trine Brylds eller Lene Rems romaner for samme målgruppe

Samlet konklusion

Relevant i børne- og skolebiblioteket indeholdende mange elementer: spænding, drama, ungdomsproblematikker og skæbnefortællinger. En kompleks bog som kan læses af en bred målgruppe. En ungdomsroman som vil være relevant og oplagt at formidle i ungdomsbiblioteket