Lektørudtalelse

Forfatter: Mette Fersum

Anvendelse/målgruppe/niveau

Dette er en selvbiografi af Camilla Framnes (f.1987) som har deltaget i dokumentarserien De unge mødre. Primært er det en bog til andre unge med brug for et kærligt skub i selvtilliden, eller til dem som kan lide at læse bøger om virkelighedens verden. Jeg googlede titlen, og der er en del unge teenagepiger, der skriver, at den må de bare læse, sikkert pga. hendes medvirken i tv. Den er i gråzonen mellem ungdoms- og voksenlitteratur

Beskrivelse

C.F. blev gravid som 17-årig og enlig mor som 18-årig, hvor hun levede et liv med meget junkfood, overforbrug og kontanthjælp og en vægt på over 130 kg. I bogen fortæller hun hele sin historie, om hvordan begyndte at leve af cola, chokolade og chips hver dag, og hvordan hun blev mere og mere tyk og inaktiv. Hun beskriver at hendes liv ændrede sig, da hun igennem 5 år var med i De unge mødre-serien, hvor hun fik Charlotte Bircow som coach. Det er således en beskrivelse af hendes opture og nedture, hvor hun i mange år fandt trøst i maden. Det er også en beskrivelse af hendes nye store kærlighed, og hvordan hun tilsidst fik gjort op med trøstespisning til fordel for livsstilsændringer. Ligeledes er det en fortælling om at blive mor i en tidlig alder

Sammenligning

Æblekinder af Maria Hirse er en bog i samme boldgade, blot at det her handler om anoreksi. Den handler om de samme emner vægt, udseende, relationer og selvværd

Samlet konklusion

Periodevis i bogen blev jeg opslugt af at læse hendes personlige fortælling. Måske vil nogle unge piger have glæde af at læse den