Lektørudtalelse

Forfatter: Jytte Bræmer

Anvendelse/målgruppe/niveau

Fortrinsvis til folk, der beskæftiger sig professionelt med marketing, men blandt almindelige forbrugere vil der formodentlig også være interesse

Beskrivelse

Forfatteren, der er dansker, men som arbejder internationalt, er en marketingguru der lever af at rådgive store firmaer om marketingstrategier. Forfatteren øser her ud af sin viden og "afslører", hvilke virkemidler firmaerne bruger for at manipulere os til at forbruge mere. Begrebet neuromarketing vinder frem - en disciplin, hvor man bruger viden om, hvordan hjernen påvirkes af eksempelvis dufte, lyde, andres adfærd, ønsket om at være sund og angsten for at blive syg til at sælge produkter. Bogen er en direkte forlængelse af hans Buyologi, 2008, hvor han introducerede begrebet, og bogen her er skrevet i den samme insisterende, lidt pågående stil, som udstråler energi og engagement. Han har en stor viden om konkrete brands, og hans statements er underbygget af disse, men også af en god portion udenlandsk forskning. Forfatteren bruger selv egen insider-viden om markedsføring, der virker. Allerede 14 dage, inden bogen kom på markedet, havde den været omtalt i stort set alle danske aviser

Sammenligning

Begrebet neuromarketing er relativt nyt på dansk. Der arbejdes med et forskningsprojekt om emnet på CBS, og emnet blev behandlet på just denne aftens Pengemagasin på DR 1. Heraf kunne det lyde som om, der er en ny bog på vej om emnet

Samlet konklusion

Bog om, hvordan industrien bruger viden om hjerneprocesser i deres markedsføring for at få os til at forbruge mere