Lektørudtalelse

Forfatter: Lars Ovesen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Dette værk beskriver på glimrende vis Odin teatrets historie, samt teatrets engagement i Holstebro. Derudover beskrives teatrets virke i Europa samt resten af verden

Beskrivelse

Bogen er bygget op omkring en række mindre artikler, der beskriver Odin teatrets aktiviteter. Det mærkes tydeligt, at forfatterne til artiklerne er meget professionelle, og beskriver med stor indlevelsesevne teatrets aktiviteter. Derudover beskrives en række aktiviteter samt kreative processer, der foregår på og omkring Odin teatret. Hver artikel ledsages af et billede, der har en vis forbindelse til indholdet i artiklen. De 19 artikler bogen består af, er hver især opbygget meget forskelligt, hvilket dog ikke påvirker læseoplevelsen. Kvaliteten af den fysiske bog er udpræget god, med letlæselige typer og flot indbinding

Sammenligning

Der er udgivet en række bøger, småtryk og artikler, der omhandler Odin teatrets virke, dog ingen af nyere dato. Denne samling skiller sig ud ved at være noget mere gennemarbejdet samt meget professionel

Samlet konklusion

Odin teatret : et dansk verdensteater er en glimrende antologi over teatrets virke hen over en årrække. Kan varmt anbefales til læsere der har en interesse indenfor teaterverdenen, samt biblioteker der ønsker et godt og detaljeret værk omhandlende et dansk lokalteater