Lektørudtalelse

Forfatter: Karsten Boll

Anvendelse/målgruppe/niveau

Selvlæsning og læsetræning for børn fra 9 år, der her får nr. 21 i serien Koldt blod, som nok skal blive læst som de øvrige bind. Fængende forsidebillede, der signalerer uhygge

Beskrivelse

Simone bliver af en ung mand frarøvet sin mobil og sin halskæde, som hun har fået af sin mormor, nær en s-togsstation. Efter anmeldelsen til politiet beslutter hendes bror Tobias sig for sammen med kammeraten Oliver at ville finde den unge mand. Tobias og senere Oliver kommer i karambolage med den unge mand og hans bande. Det bliver først til en "dummebøde" på 5.000 kr. - senere 10.000 kr. og til sidst skal han klare "kyllingen" - dvs. stå på skinnerne foran et s-tog og først springe, når lederen af drengebanden giver lov. Heldigvis slipper Tobias godt fra prøven, og drengebanden bliver fanget. Elementært spændende handling i et let læst og flydende sprog (lix 16)

Sammenligning

Bogen kan læses som de øvrige 20 bind i serien og på linje med serierne En sag for Kwiatkowski af Banscherus og LasseMajas detektivbureau af Widmark

Samlet konklusion

God bog for målgruppen, også med et godt gys. Anbefales på linje med de øvrige i serien til børnebiblioteker og skolernes læringscentre