Lektørudtalelse

Forfatter: Rikke Bruun

Anvendelse/målgruppe/niveau

Udover læsere af forfatterens to tidligere titler på dansk henvender bogen sig primært til kvinder, der gerne vil have en kærlighedshistorie med lidt mere. Dermed ikke sagt at deres mænd ikke også godt kan læse med, da bogen har mere substans end bare en kærlighedshistorie

Beskrivelse

Forfatteren har tidligere udgivet Brudeskibet, 2006 og Hvalernes sang, 2007 på dansk, og ligesom de to er nærværende bog en utrolig velskrevet fortælling om livet og kærligheden. Lou Clark bliver fyret fra sit elskede job som servitrice, da caféen lukker. Lou bor sammen med sine forældre, og for at de kan få økonomien til at hænge sammen, må hun modvilligt tage jobbet som personlig hjælper for Will Traynor. Will var en succesfuld forretningsmand, indtil en trafikulykke gjorde ham lam i stort set hele kroppen, og han bor nu i et anneks hos sine rige forældre. Han har svært ved at acceptere sin skæbne og har forsøgt at begå selvmord. Selvom han har sygeplejeren Nathan, bliver Lou derfor ansat til at holde øje med ham og forsøge at give hans liv lidt mere lys. Da Lou finder ud af, at Will har planer om at begå assisteret selvmord i Schweiz 6 måneder senere, sætter hun alt ind på at få ham til at skifte mening

Sammenligning

En anden kærlighedshistorie med alvorlige undertoner er Cecelia Aherns PS: Jeg elsker dig!, 2004

Samlet konklusion

En helt utrolig gribende historie om den indflydelse vi som mennesker kan have på andre menneskers liv. Bogen er rigtig godt skrevet og specielt de to hovedpersoner kravler helt ind under huden på læseren. Kan varmt anbefales