Lektørudtalelse
Anvendelse/målgruppe/niveau
Værket henvender sig til et publikum med interesse for dansk teater - eller for den gode selvbiografi
Beskrivelse
Instruktøren Kaspar Rostrup fortæller om en barndom, der blev tilbragt på sanatorier og kostskole på grund af astma og forældrenes indbyrdes opgør og splittelse, det er en tung ballast at have med i livet, forstår man, som erindring og som livslang byrde. Der er grumme skildringer fra såvel sanatorier som kostskole, uhyggelige og groteske indslag i en kærlighedsløs hverdag. Heldigvis har Kaspar sin bror Claus med sig det meste af vejen. Denne triste barndom med moderens fortrængte selvmordsforøg - det hedder sig, at hun igen har spist for meget - fylder mest i bogen, og der er meget at bearbejde. Noget bedre bliver de unge år med studenterlivet, kærester, skuespilskolen og endelig de første roller. Det er et gribende og fascinerende erindringsværk skrevet med stor følsomhed i en helt personlig sikker stil med koncentrerede korte billeder og nedslag. Indlagt en serie såkaldte flashforwards, hvor Rostrup klipper til scener fra det kommende teaterliv, der - heldigvis - vil blive beskrevet i et efterfølgende bind i 2013 med titlen "Stormfloden", som man kun kan se frem til. Enkelte fotos,indeks
Sammenligning
Anvendelse som fx andre af årets vægtige teatererindringer som Me Lunds bog om Jørgen Reenberg, - men voksen blev jeg aldrig eller Bent Mejdings Mit liv som papegøje
Samlet konklusion
Fascinerende, gribende og suverænt velskrevne erindringer fra en af vores væsentligste instruktører igennem mange år