Lektørudtalelse

Forfatter: Per Månson

Anvendelse/målgruppe/niveau

For læsere af moderne britiske krimier. Forsiden viser The Royal Pavilion i Brighton, der spiller en stor rolle i bogen

Beskrivelse

Vi er nu nået til ottende bind i den fremragende serie med kriminalkommissær Roy Grace fra Brighton. Torsoen af et lig findes i møget på en kyllingefarm. Her har det ligget længe, så det er en hård nød bare at få identificeret ofret. En megatjerne, Gaia, vender tilbage til sin hjemby for at indspille en storfilm om King Georg IV og hans elskerinde. Grace bliver ansvarlig for hendes sikkerhed. Hun får både trusselsbreve og har fanatiske fans efter sig. Langsomt væves de to sager ind i hinanden til en overraskende og dramatisk slutning. James bliver næsten bedre og bedre, som serien skrider frem, og han nu er nu helt i liga med genrens bedste og mestrer især at nuancere et stort persongalleri og gøre alle vedkommende

Sammenligning

James hører til genrens sværvægtere og er ved at være på niveau med fx Ian Rankin

Samlet konklusion

En fremragende og spændende krimi med flot sammenskruet plot