Lektørudtalelse

Forfatter: Bent Birk Kristensen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Alle som interesserer sig for samfundsforhold, den demokratiske debat og relationer mellem mennesker

Beskrivelse

Tor Nørretranders har skrevet en på alle måder positiv debatbog om, hvordan der skabes sammenhængskraft i samfundet igen. Med udgangspunkt i Halfdan Rasmussens lille rim om Bennys bukser brændte.. og under overskrifterne medfølelse, fairness og venlighed forsøger han at overbevise om, at der er biologisk belæg for, at menneskene er tæt forbundne med hinanden og ser på hvilke konsekvenser, det har for samfundet og billedet af os selv. Menneskene er nemlig mere empatiske, rummelige og fællesskabstænkende, end vi umiddelbart tror, viser forskellige videnskabelige landvindinger. Der lægges op til debat om en ny måde at udvikle den politiske og demokratiske debat på, og det er en bog som giver stof til eftertanke og modspil

Sammenligning

Denne bog har sin helt egen tilgang til samfundets sammenhængskraft. Af andre bøger om sammenhængskraft kan nævnes Kasper Støvrings Sammenhængskraft, 2010 og Social kapital : en introduktion, 2006

Samlet konklusion

En perspektivrig og spændende debatbog om sammenhæng og nærvær i samfundet og det personlige liv skrevet på baggrund af videnskabelig viden og et stort personligt engagement