Lektørudtalelse

Forfatter: Erik Nicolaisen Høy

Anvendelse/målgruppe/niveau

Bogen henvender sig til historisk interesserede læsere af populærvidenskabelige bøger

Beskrivelse

Forfatteren er journalist og har bl.a. arbejdet på Weekendavisen og Berlingske Tidende, aktuelt TV2 Nyheder. Han har skrevet og redigeret en halv snes reportagebøger, bl.a. om Congo, Rwanda og en dansk fange hos guerillaen i Columbia. Denne bog er fortællingen om den sovjetiske oberstløjtnant Petrov som en nat hvor den kolde krig var mest kold i september 1983, på ganske få minutter skulle afgøre om atomvarslingssystemet tog fejl eller USA angreb USSR. Han valgte det første og reddede verden fra en altødelæggende atomkrig. Bogen handler om personen Petrov, men især om baggrunden: Den kolde krig og de to supermagter, personificeret ved præsident Reagan og den fysisk svækkede generalsekretær Andropov. I kilderne er anført sekundærlitteratur samt forfatterens 2 interviews med Petrov. Bogen er letlæst og spændende journalistisk reportage. Den er illustreret med halvdårlige sorthvide fotoer af hovedpersoner mm

Sammenligning

Bogen minder situationsmæssigt om andre kriser, fx Cubakrisen (1962) og Berlinkrisen (1961). Men mens der er skrevet en del om disse, er denne situation ikke før belyst

Samlet konklusion

Journalistisk bog med opbygning af et spændende klimaks om en ukendt nøglepersons beslutning som fik vidtrækkende følger for hele klodens eksistens