Lektørudtalelse

Forfatter: Anne Grete Jacobsen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Bogen om en af Danmarks mest populære skuespillere Poul Reichhardt henvender sig til de mange, som kan lide at læse biografier om skuespillere og til dem, som husker Poul Reichhardt fra hans mange roller

Beskrivelse

Anne-Sofie Storm Wesche er journalist, og hun har tidligere udgivet en bog om Helle Virkner, 2012 og været medforfatter på bogen Tæt på, 2011. Her fortæller hun i ord og billeder om en af Danmarks mest populære og folkekære skuespillere, Poul Reichhardt, som levede fra 1913-1985. Siger man Poul Reichhardt, siger mange Huset på Christianshavn, Morten Korch-film og Matador, men forfatterens grundige gennemgang af Poul Reichhardts mange roller, viser at han har været utrolig alsidig. Wesche bygger sin bog på interviews og samtaler med Poul Reichhardts fire børn, interviews med skuespillere, venner og kolleger, og hendes mening er ikke bare at fortælle om skuespillerens liv, men også om privatpersonen, som kæmpede en hård kamp, da han blev alenefar til fire børn. Bogen er rigt illustreret og en fyldig liste over alle Poul Reichhardts roller viser alsidigheden i hans liv som skuespiller

Sammenligning

Dette er den anden biografi om Poul Reichhardt, tidligere en biografi fra 1995 af Carsten Borch og Poul Reichhardts egne erindringer Min far var studepranger, 1970

Samlet konklusion

Bogen er let at læse, og den fortæller indgående historien om en mand, som gerne ville være populær, men også mere end bare et ikon