Lektørudtalelse

Forfatter: Elisabeth Bennetsen

Kort om bogen

Tankevækkende, psykologisk roman for 13-15-årige om mobning og det at finde - eller rettere lære at acceptere - sig selv

Beskrivelse

16-årige Elise er nørdet, intelligent og målrettet på en gang, og hun har altid haft svært ved at få venner. Nu i high school er det gået helt galt, og hun udsættes for virkelig grov mobning både face to face og på nettet. Men da hun en nat tilfældigt dumper ind i en undergrundsklub, opdager hun en ny verden, hvor hun både møder venner, måske kærlighed og sig selv i en ny rolle som sej DJ. Lyder det for godt til at være sandt? Ja, og det er det også, Elises trængsler er ikke helt ovre. Den amerikanske forfatter har ikke været oversat til dansk før

Vurdering

Det er både barsk og rørende læsning, og jeg-formen gør, at man hurtigt identificerer sig med hovedpersonen og lever med i hendes op- og nedture. Bogen er lang, detaljeret og sat tæt med ret små bogstaver, men den har meget stemning, miljø, nuanceret beskrevne bipersoner og et drys romantik. En bog med håb til andre ensomme outsidere og stof til eftertanke for voksne læsere også

Andre bøger om samme emne

 Like had luderen og Mobbet handler også om mobning og dens alvorlige konsekvenser for mobbeofret