Lektørudtalelse

Forfatter: Tina Schmidt

Kort om bogen

Tredje bind i serien om Elena og Lilas komplicerede venskab i 1960'ernes omskiftelige Italien. Primært for kvinder, der nyder en gedigen psykologisk udviklingsroman

Beskrivelse

Venskabet mellem de to kvinder er nede i en bølgedal. De er havnet på hver sin side af det sociale skel. Mens Lila er arbejder og på egen krop oplever verdens uretfærdigheder, får Elena succes som forfatter og talskvinde for ændringer i det italienske samfund. Begge kvinder tumler med halvlunkne ægteskab og den politiske virkelighed, der også rammer Italien i slutningen af 1960'erne

Vurdering

Fabelagtigt skrevet og virkelig spændende læsning. Bogen er dog, som ovenfor anført, en del af en serie og er derfor ikke egnet som selvstændig læsning

Andre bøger om samme emne

Tredje bind i sammenhængende serie: Min geniale veninde og Historien om et nyt navn