Lektørudtalelse

Forfatter: Annemette Schønberg Johnsen

Kort om bogen

Chancen for at arbejde tæt sammen med sit yndlingsrockband lader man ikke gå fra sig. Men hvad sker der, når den søde kæreste venter hjemme, og bandets forsanger er fuldstændig uimodståelig? Roman om hed sex, druk, rockstjerner og sociale medier, især for unge kvinder

Beskrivelse

Forfatteren er blogger, ligesom sin hovedperson Heidi i denne debutroman, skrevet i nutidigt talesprog. Heidi har været reality-babe og er meget aktiv på de sociale medier. Hun bor sammen med sin søde kæreste Daniel og får tilbudt job som personlig assistent for et rockband, som hun er kæmpefan af. Den temperamentsfulde forsanger John er vanvittigt tiltrækkende og dominerende, og snart er løbet kørt for Heidi. Til allersidst i den tykke roman må læseren selv vurdere, hvad der er drøm og virkelighed

Vurdering

Romanens emne og stil appellerer til unge rocktøser med hang til sociale medier, sex og kærestedilemmaer. I slutningen er der et overraskende twist, som ret elegant hæver niveauet fra det lidt for snakkende og overdetaljerede

Andre bøger om samme emne

Romanens ene hovedtema om sex og dominans relaterer ikke mindst til hitserien "Fifty shades of Grey". Andre ungdomsromaner om rockbranchen er Eksil på hovedgaden og Det værste er ikke livet, men dagene indimellem, som har mandlige hovedpersoner