Lektørudtalelse

Forfatter: Merete Trap

Kort om bogen

Elskovssyg, liderlig, lystfyldt. Ni danske forfattere leger med sproget i denne samling af erotiske noveller. For voksne læsere, især kvinder, der kan lide delikat erotik

Beskrivelse

Ni noveller, udgivet i forbindelse med erotisk novellekonkurrence udskrevet af DRK i 2014. Konkurrencen har udfordret den erotiske genres ry for at være underlødig. Vindernovellen er skrevet af Andrea Hansen og de andre bidragydere er både debutanter og etablerede forfattere. I novellerne befinder vi os fx i et bumlende nattog, i en mørk baggård i Århus og i det varme Peru. Hver novelle centrerer sig omkring en seksuel oplevelse

Vurdering

Ni fine, erotiske noveller, der udfordrer den erotiske genre. Novellerne er relativt korte, og de er pirrende og delikate, fremfor vulgære. Der leges med sprog såvel som med sanser og kroppe, og der antydes og mærkes. Den erotiske bølge er ikke længere på sit højeste, men der er stadig læsere til genren. Denne udgivelse bør dog læses for dens fine måde at lege med sproget, mere end for erotikken

Andre bøger om samme emne

Det er ikke første gang den erotiske genres underlødige ry udfordres af danske forfattere, det bliver den fx også i den erotiske novellesamling 360° samt i de tre, små erotiske romaner Ti lektioner i lyst, Romerske fantasier og Det bløde punkt