Lektørudtalelse

Forfatter: Inge Lykke

Kort om bogen

Saga er 8 år, og hun er glad og spændt. I dag skal hun ride galop for første gang. I Sagas klasse er der startet en ny pige, Ina, som har sin egen hest. "Du er min nye bedste ven," siger hun til Saga. "Er jeg?" spørger Saga. Til børn fra 7-9 år

Beskrivelse

Max er Sagas bedste ven. I dag vil Saga gerne have ham med hen på rideskolen, men det vil han ikke. Han vil ikke sige hvorfor. Det er en hemmelighed. På rideskolen rider Saga på en lille sort hest. Det er den, hun bedst kan lide. I "Sagas nye ven", inviterer Ina Saga med hjem, så de kan ride på Inas hest. Saga ser, at Max bliver ked af det, men hun vil også gerne med Ina hjem. Illustrationerne er farvede tegninger. Personernes ansigter er lettere karikerede. Fx har de ikke nogen hager. Illustrationerne fylder mere end teksten

Vurdering

Det er nogle rigtig søde og gode hestebøger, men de handler ikke kun om heste. Man kommer også til at tænke på, hvordan man er en god ven

Andre bøger om samme emne

Der er tidligere udkommet to bøger i serien om Saga. En af dem er Saga på rideskole