Lektørudtalelse

Forfatter: Birgit Sloth

Kort om bogen

Romantisk kortroman om engelske Nell, der har arrangeret en weekend i Paris med kæresten. Han dukker ikke op til togafgang, men Nell tager afsted alene. En letlæst kærlighedsroman, der passer perfekt i dametasken på en rejse. Hvis du er gået i stå med romanlæsning og finder tykke romaner uoverkommelige er her lettilgængelig underholdning

Beskrivelse

Nell har aldrig før været i Paris og opfatter, at kæresten gerne vil vise hende byen. Hun arrangerer derfor hele weekenden, men han brænder hende af i sidste øjeblik. Nell tager afsted med forhåbning om at kæresten vil komme senere. Hun er ikke rejsevant og overvejer at blive på hotelværelset, men vover sig ud for at få noget mad. På restauranten møder hun en sød tjener, og et eventyr begynder

Vurdering

En meget enkel historie fortalt i et effektivt sprog, der formidler de unges følelser og underholder. Den vil ikke skuffe forfatterens mange læsere

Andre bøger om samme emne

Bogen er i samme fine udstyr som Honeymoon i Paris. De fleste af forfatterens andre bøger har to spor: et historisk og et nutidigt. "Alene i Paris" har kun ét, og det minder en hel del om det nutidige spor i "Honeymoon i Paris". Nyt er en stilfærdig chick litt humor