Lektørudtalelse

Forfatter: Anne Grete Jacobsen

Kort om bogen

Fabulerende fortælling om en legendarisk person, Jørgen Jürgensen, som har været den eneste konge i Island. For alle læsere, som interesserer sig for islandsk litteratur og Island i det hele taget

Beskrivelse

Einar Már Gudmundsson blander fiktion og fakta i sin nyeste roman. Jørgen Jürgensen er en virkelig person, som har været konge i Island foruden dansk opdagelseserejsende, sørøver, britisk spion, straffefange og politibetjent i Tasmanien. Også den anden hovedperson er en historisk person, Jón Steingrimsson, som er blevet kendt som "ildpræsten", fordi han alene ved sin tro, fik stoppet Islands største vulkanudbrud. Omkring de 2 udspiller sig en historie om Island omkring 1800-tallet

Vurdering

Forfatteren når han er bedst. Historien om Jørgen Jürgensen sprudler af liv, med skrøner, anekdoter og løgnehistorier i en skøn sammenblanding og hele tiden med kommentarer fra den alvidende forfatter. Det er en roman, som foregår omkring 1780-1840, men der er også mange kommentarer til Islands nutidige situation. Det hele er fortalt med humor og glimt i øjet

Andre bøger om samme emne

Einar Már Gudmundsson vil skrive en triologi om nogle af Islands legendariske skikkelser, den første var Islandske konger, og her kommer så nr. to. Af andre forfattere, som skriver i samme stil er det nærliggende af nævne Einar Kárason og Hallgrimur Helgason og så selvfølgelig de islandske sagaer