Lektørudtalelse

Forfatter: Lars Ovesen

Kort om bogen

Hvem husker ikke Jack Nicholson som opsynsmanden Jack Torrence i gyseren "Ondskabens hotel", eller som desillusioneret advokat i filmen "Easy Rider". Læs her om Nicholsons omtumlede tilværelse og om et liv på det store lærred. For dem, der er glade for skuespillerbiografier

Beskrivelse

De første 10 år af Jack Nicholsons karriere gik med diverse roller i B-film, men efter hans rolle i "Easy Rider" i 1969 tog karrieren for alvor fart og han blev et kendt navn. I denne bog, den første Nicholson biografi på dansk, får læseren hele historien bag manden Jack Nicholson. Læs om, hvordan Jack allerede i en tidlig alder var en charmør og kvindebedårer. Læs også om bagsiden af medaljen med bjergevis af stoffer og endnu flere kvinder. Dertil kommer et hidsigt temperament, som ikke altid har hjulpet den kendte skuespiller. Udgivet i hardback kvalitet med enkelte fotos

Vurdering

Som stor fan af Jack Nicholson bliver man bestemt ikke skuffet over denne bog. Bogen går bagom manden og fortæller om alt fra LSD over kunst til den spændende historie om hans danske forelskelse samt den danske datter, Honey. Teksten i bogen bygger på et meget stort kildemateriale og der er mange spændende facts omkring Nicholson. Alt i alt en meget velskrevet og interessant bog

Andre bøger om samme emne

For yderligere biografisk litteratur om Jack Nicholson se: Nicholson eller Jack's life, der begge er dedikerede Nicholson biografier