Lektørudtalelse

Forfatter: Henrik Munch Jørgensen

Kort om bogen

Jonas og Malik går i samme klasse og er bedste venner. Derfor vil Malik også meget gerne med til Jonas fødselsdagsfest. Men det må han ikke for sin far. Især ikke fordi festen er samme dag, som ramadanen begynder. Letlæst bog for børn mellem 7 og 9 år

Beskrivelse

I serien "Grøn Dingo" kommer her en bog på lix 16. Vi følger de to venner Jonas og Malik og deres kamp for, at Malik kan komme med til Jonas fødselsdagsfest. Malik er muslim, og det passer derfor ikke hans far, at Malik skal til fødselsdagsfest den første dag i ramadanen. Men Malik vil så gerne med til festen. Og alle kneb gælder

Vurdering

Det er en både sød, sjov og spændende historie om kammeratskab mellem børn fra forskellige kulturer. Flot fortalt og med masser af handling

Andre bøger om samme emne

Vil man læse andre bøger om mødet mellem to forskellige kulturer, kan man læse videre i Faruk og pige-banden eller den lidt lettere Sami får besøg