Lektørudtalelse

Forfatter: Christine Christensen

Kort om bogen

Kan man efterforske en drabssag, hvor offeret er ukendt, gerningsmanden bevidstløs og alle relevante dokumenter mørklagt af anklagemyndigheden? Emilie og Teddy er nødt til at forsøge, selvom Stockholms underverden puster dem i nakken. Fremragende page-turner, for alle læsere af skandinaviske krimier med kant

Beskrivelse

Et år er gået og Emilie og Teddy har ikke set meget til hinanden. Han arbejder stadig som freelancer for advokatbureauet og hun har fået sin bestalling, og det passer dem begge fint at kontakten er gledet ud i sandet. Det er derfor noget af en overraskelse da Emilie bliver hyret som forsvarsadvokat af en bevidstløs drabsmistænkt. En drabsmand, viser det sig, som har stærk tilknytning til Teddys gamle kidnapningssag og som specifikt har bedt om hendes hjælp. Men det er svært at finde hoved og hale i den for længst afsluttede sag og pludselig blander større fisk sig i opklaringen

Vurdering

Anden del af Vip-rummet kan ikke læses selvstændigt, hvis man ønsker det fulde udbytte af historien. Bogen er super velskrevet, spændende og godt skruet sammen med gode og troværdige personer og et flot, filmisk sprog. Stockholm-noir når det er bedst

Andre bøger om samme emne

Forfatterens serie, hvor Cash er første del er mere narkoorienteret men foregår også i den svenske underverden. Krimiforfattere som Åsa Larsson og Gisa Klönne minder om denne med deres sproglige elegance og sociale engagement