Lektørudtalelse

Forfatter: Lone Krøgh

Kort om bogen

Dansk roman for voksne læsere om kærlighedens veje og vildveje

Beskrivelse

Julie vokser op som børnehjemsbarn i Aarhus. Senere bliver hun linedanser og udgiver en succesfuld erotisk roman. Hun har et forhold til en noget ældre mand, som i det skjulte overvejer, om han er hendes far. Julie flytter til Berlin for at arbejde på en bog om sin oldemor og for at arbejde med cirkus, og snart får hun en stor og næsten familiær omgangskreds. Hun forelsker sig i en noget ældre tysk mand, som i første omgang afviser hende, og i stedet vælger hun at blive rugemor for hans søn og dennes mand

Vurdering

Der er flere sidehandlinger i denne roman end skitseret ovenfor, og det er en udfordring, at den vil for meget. De mange forskellige temaer løber gennem hele romanen, men ikke på nogen overbevisende eller troværdig måde. Sproget er lidt stift og handlingen forudsigelig, hvilket dog ikke fratager romanen periodevis underholdningsværdi

Andre bøger om samme emne

Adda Lykkeboe (f. 1939) har skrevet en række romaner, som denne kan sammenlignes og anvendes på linje med, fx Dora, Rejsen til Robert og Balladen om Antonie