Lektørudtalelse

Forfatter: Erik Elkjær Koch

Kort om bogen

Fin, lille bog om toptrænerne i Premier League ved indgangen til sæsonen 16/17, med særlig fokus på duellen mellem Manchester Citys træner Pep Guardiola og Manchester Uniteds træner Jose Mourinho. For alle fodboldinteresserede

Beskrivelse

Bogen starter med et forord af forfatteren, en kort præsentation af Premier League 16/17 med bl.a. klubbernes hjemmebaner og deres ejerskab og en skildring af Premier Leagues historie. Herefter præsenteres trænere i korte kapitler: Arsenals Wenger, Chelseas Conte, Leicesters Ranieri, Manchester Utds Mourinho, Liverpools Klopp, Manchester Citys Guardiola, Tottenhams Pochettino og West Hams Bilic. Undervejs er der kapitler om den tidligere toptræner Alex Ferguson, tidligere vindere af Premier League, Mourinho og Guardiolas historie, Manchester Citys forvandling til rig topklub og trænerfyringer. Der sluttes af med et efterskrift

Vurdering

Fin og letlæst præsentation af udvalgte toptrænere i Premier League 16/17. Som det nævnes i bogen, sidder en træner i de fire bedste engelske rækker i snit 1,3 år i jobbet, så den risikerer at blive uaktuel hurtigt

Andre bøger om samme emne

Forfatteren har også netop udgivet Sensationen om Leicesters overraskende mesterskab i sidste sæson. Rivaliseringen mellem Guardiola og Mourinho er ligeledes emnet i Kurt Thyboes Konger på sidelinjen fra 2012, på dette tidspunkt dog i de spanske storklubber Barcelona og Real Madrid