Lektørudtalelse

Forfatter: Dorte Tissot Hansen

Kort om bogen

Formidling af opbyggelige, kulturbærende fortællinger, som kan bidrage til genrejsning af et samfund i forfald. Henvender sig især til voksne, der arbejder med opdragelse eller undervisning, herunder forældre

Beskrivelse

Forfatteren er uddannet fra Århus Universitet. I 15 kapitler, med overskrifter taget fra de syv dødssynder, - fx hovmod, dovenskab og grådighed og fra en række demokratiske dyder som frihed, lighed og retfærdighed, formidles en lang række kulturbærende tekster og film, med henblik på anvendelse i opdragende øjemed. De enkelte kapitlers temaer præsenteres dels med en række eksempler fra litteraturens verden i form af korte analyser, og dels i form af forfatterens egne refleksioner. Af de ca. 40 værker, der optræder i bogen kan nævnes bibelhistorier, græske tragedier, eventyr, russiske og engelske klassikere, forfattere som George Orwell og Astrid Lindgren samt en lang række forskellige film fx De andres liv og Seven. Efterskrift af Lars Aagaard, samt litteraturliste bagerst i bogen

Vurdering

Forfatteren kommer med et godt bud på værdibærende og opdragende fortællinger, der sætter fokus på en stillingtagen til forskellige etiske værdier i et moderne demokrati. Analyserne er velskrevne og knytter sig tæt til det enkelte kapitels overskrift, og de samme værker refereres på tværs i bogen

Andre bøger om samme emne

Jeg er ikke stødt på andre bøger, der på samme måde formidler forfatterens værdisæt gennem tekstanalyse og anbefalinger