Lektørudtalelse

Forfatter: Lone Krøgh

Kort om bogen

Stærk norsk kortroman om en ung piges tab, ensomhed og venskaber. For læsere af fortættede romaner, hvor man både skal læse det, der står på og mellem linjerne. Det er også en roman, der kan bruges af opgaveskrivende gymnasieelever

Beskrivelse

Laura er et eftertænksomt barn, der vokser op med sin far, der er fisker og ofte hjemmefra, sin mor og sin storebror. Lige da hun begynder i skolen, går hendes mor i havet. Laura kommer en del hos et ældre ægtepar, der giver hende tryghed og interesse for botanik, og først da hun bliver veninde med skilsmissebarnet Marie, begynder hun at omgås jævnaldrende. Marie flytter på et tidspunkt, og Laura er igen alene. I gymnasiet bliver hun forført at en frodig, kvindelig frisør, og senere bliver hun kæreste med hendes søn Peter. Så sælger faderen pludselig barndomshjemmet, og da Laura bliver svigtet af Peter, giver hun op

Vurdering

Lauras mange tab og hendes grundlæggende følelse af ensomhed og forladthed er skildret i et lavmælt og prægnant sprog, der kalder på en opmærksom læser. Det er en intenst sanset bog, der overbeviser og gør indtryk, og som er vægtig trods sin lidenhed

Andre bøger om samme emne

Dette er Mona Høvrings (f. 1962) romandebut og første udgivelse på dansk. I Norge har hun udgivet digte og flere romaner og har været indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris. Denne kan minde om Christel Wiinblads Prolog