Lektørudtalelse

Forfatter: Carsten Güllich-Nørby

Kort om bogen

Nyoversat klassisk lærebog i statsmandskunst skrevet af den italienske filosof Niccolò Machiavelli, 1469-1527. Hans mest berygtede læresætning er den om at "målet helliger midlerne" og at vold er et middel. For dig som interesser dig for politik og samfundsudvikling på et filosofisk plan

Beskrivelse

"Vi kan og bør læse Fyrsten som et historisk værk, der qua sin skelnen mellem dyd og held har været banebrydende i sin tid. Men vi skal først og fremmest studere Machiavelli, fordi hans beskrivelser af den menneskelige natur og magtens strukturer er evigt gyldige. Som politiker er man ingenting uden magt. Vil man ændre og forme samfundet til det bedre, må man først få magten og derefter benytte sig af den." Sådan skriver Anders Fogh Rasmussen bl.a. i sit forord. Herefter følger Machiavellis 26 kapitler med overskrifter som:" Hvordan alle fyrstedømmers styrke bør måles", "Om at undgå foragt og had" og " Om grusomhed og barmhjertighed og om det er bedre at blive elsket end frygtet eller omvendt". Denne udgave har forord af Fogh Rasmussen og er nyoversat af Ole Asger Jorn, som også skriver et "Historisk efterskrift"

Vurdering

Machiavelli er relativ tung læsning, trods nyoversættelsen, men både Fogh Rasmussens forord og Ole Jorns fyldige efterskrift gør bogen relevant i nutiden

Andre bøger om samme emne

Findes også i andre oversættelser fx Fyrsten. En biografi er fx Machiavelli af Jan Lindhardt