Lektørudtalelse

Forfatter: Erik Nicolaisen Høy

Kort om bogen

Videnskabshistorie fortalt gennem biografier af banebrydende fysikere siden oldtiden. For naturvidenskabeligt og idehistorisk interesserede

Beskrivelse

Bogen indeholder 63 biografier af den vestlige verdens fysikere ordnet kronologisk siden oldtiden med hovedvægten på de sidste 150 år. Den er såvel et biografisk opslagsværk som historisk gennemgang af fysikkens historie og betydning for menneskets livsanskuelse og verdenssyn. Hver person er beskrevet med livsforløb, betydning for fysikken og konsekvenser for filosofisk tænkning, med hovedvægtning lagt på de to sidste punkter. Bogen er illustreret med sorthvide fotoer af fysikerne. Forfatterne er universitetsfolk og fra Niels Bohrinstituttet

Vurdering

Bogen er en grundig introduktion i de fleste discipliner indenfor fysik. Opdelingen i 7 tidsperioder med en kort introduktion til de vigtigste karakteristika for perioden gør det enklere at bevare overblikket. Bogen er let forståelig, selv om kvantefysik nu engang bare er svær at fatte

Andre bøger om samme emne

Emnemæssigt er den mere opdateret end Verdensbilleder, 2008 der heller ikke har mange biografier. I form minder den om 50 opdagelser, 2014 - der dog behandler naturvidenskab mere generelt