Lektørudtalelse

Forfatter: Torben Bråe Olesen

Kort om bogen

Robinsonade om to drenge der farer vild på Djævleøen i Fransk Guyana. For børn på 10-13 år og til oplæsning for børn fra 7 år

Beskrivelse

Liam rejser fra Danmark for at besøge sin far der er ingeniør på en raketbase i Fransk Guyana i Sydamerika. han skal også møde den jævnaldrende dreng Mark, som bor i landet med hele sin familie. Deres fædre er arbejdskolleger. De to drenge tager på sejltur til Djævleøen selvom det er forbudt område. På øen findes også fængslet "Menneskeæderen", som de besøger. Mark og Liam bliver væk fra hinanden, og nogen har tilsyneladende stjålet deres båd

Vurdering

Bogen er ikke svær, og teksten er sat med ret store bogstaver og delt op i 10 overskuelige kapitler. Historien er illustreret med 5 sort/hvide illustrationer, som virker lidt stive, men de passer rimeligt til teksten. Man lærer ikke personerne særlig godt at kende. Historien er dog ret spændende, men ikke særlig realistisk

Andre bøger om samme emne

Robinsonader har fået sin betegnelse fra klassikeren med historien om "Robinson Crusoe", som er udkommet både i originale og lettere bearbejdede udgaver, om at strande og blive "væk" på en øde ø. Dette er en moderne robinsonade om to drenge der tager på eventyr og bliver væk fra hinanden