Lektørudtalelse

Forfatter: Martin W Hansen

Kort om bogen

Dette er begyndelse på fortællingen om, hvordan menneskeheden næsten blev udslettet af de levende døde, og de begivenheder der ledte til skabelsen af Megabyerne. For fans af klassisk zombielitteratur

Beskrivelse

En revideret udgave af den oprindelige Necropolis fra 2008. Den markerer indledningen på en samling af forfatterens "Necrodemic-serie", som tidligere har været udgivet på forskellige forlag, men nu er planlagt til at udkomme i sammenhængende og gennemrevideret form. Dette bind indeholder 8 noveller og en kort tegneserie, der tilsammen danner et billede af en tidslinje fra tiden efter krigen mod den kunstige intelligens IO (fra Psykonauten), henover de første dage hvor zombie-smitten begynder at brede sig, til den menneskelige civilisations sammenbrug og frem mod skabelsen af Megabyerne. Bogen er illustreret af forfatteren selv

Vurdering

Det er en veludført revidering af den oprindelige novellesamling. Det er en genre som har været populær de senere år, og nye fans af genren bør unde sig, at "sætte tænderne i" denne klassiske serie, som gør mange ting bedre end de fleste nye

Andre bøger om samme emne

Kan sammenlignes med andre gode titler i zombie-genren, såsom Høstens engle og World war z. Med tanke for bogens meget danske kulisse bør dog også Jürgensens klassiske Kadavermarch nævnes, da det stadig er en fin titel i genren, som bestemt også kan læses af voksne